tirsdag den 20. september 2011

SKB blogopgaven

Jeg har i mit prøveforløb i SKB arbejdet med børn i dagtilbud 3 – 6 årige. I den forbindelse henvistes til et forskningsprojekt der viser, at uanset om børn går i almindelig børnehave eller i idrætsbørnehaver, bevæger de sig for lidt. Når børn i børnehaverne bevæger sig for lidt har de større risiko for at blive overvægtige. Med overvægten kan følge en række gener og problemer både af fysisk, psykiske og social karakter. Den seneste forskning viser bl.a., at børn har brug for helt op mod halvanden times motion om dagen for at minimere risikoen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. Det har bl.a. medvirket til, at WHO for nyligt har ændret de officielle anbefalinger fra samlet at være 60 minutter om dagen, til - at de 60 minutter om dagen skal være udover almindelig daglig aktivitet[1]. Undersøgelsen forholder sig til normale børns fysisk aktivitetsniveau og sundhedstilstand. I min daglige praksis arbejder jeg med børn med nedsat betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk udviklingsniveau. Børn med funktionsnedsættelse bliver påvirket af, at de ikke kan bruge deres krop, måske ikke kan se og/eller høre deres omverden som normale børn. Når undersøgelsen viser, at normale børn har risiko for at udvikle livsstilsrelaterende sygdomme, bekymrer det mig, at børn med funktionsnedsættelse måske endda er i en særlig risikogruppe for, at rammes af livsstilssygdomme, som følge af manglende motion.

I en sundhedspædagogisk kontekst er jeg optaget af, hvordan jeg som pædagog kan styrke og fremme denne særlige gruppe børns fysiske aktivitetsniveau. Målet i min pædagogiske praksis må derfor være både at skabe rammer for og dermed bidrage til bl.a. trivsel, livsglæde og livskvalitet gennem bevægelsesaktiviteter og samtidig være opmærksom på barnets udviklingsniveau og forudsætninger. Vygotsky teori ”nærmeste udviklingszone”. Min praksis er en specialbørnehave, et dagtilbud under Lov om socialservice Kap. 7, § 32 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven[2] samt jf. Dagtilbudsloven Kap. 2, § 8, stk. 4 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov[3] samt jf. Sundhedsloven Kap. 36, § 120, stk. 2 Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov[4].

I det forebyggende sundhedsarbejde tager jeg udgangspunkt i den tertiære forebyggelse samt både det åndsvidenskabelig og det naturvidenskabelige perspektiv. Fokus er her på det enkelte individ. I den sundhedspædagogiske kontekst handler det primært om, at jeg som pædagog med min viden og kompetencer kan skabe rammer, der begrænser følgevirkninger og konsekvenser af deres varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsniveau. Her inddrages det tværfaglige samarbejde, hvor pædagogen i samarbejde med fysioterapeuten kan iværksætte en sammenhængende og målrettet indsats. I det sundhedsfremmende arbejde tager jeg udgangspunkt i WHO´s sundhedsbegreb. Sundhed kan fremmes ved at styrke menneskets overskud både fysisk, psykisk og socialt og styrke ens trivsel, glæde og livskvalitet. Med teoretisk afsæt i Trivsel af Bente Jensen, Livskvalitet af Peter Larsen, Sundhedsbegrebet af Bjarne Bruun Jensen og Bevægelseslegen fem dimensioner af Helle Rønholt og Birger Peitersen samt Sanseintegration af Jean Ayres.

Børn med funktionsnedsættelse kan have svært ved at opnå et højt aktivitetsniveau og dermed få pulsen op, hvilket kan true deres sundhedstilstand. De er hæmmet af, at de ikke frit kan bruge deres krop og tyngdekraften påvirkning er endvidere en medvirkende faktor. Jeg har bevidst valgt bevægelsesaktivitet i varmtvandsbassin med boblebad for denne målgruppe. Det er anderledes at være i vand end at være på land.  Formålet er, at udnytte opdriften i vandet og dermed give alle, uanset handicap, en rumlig bevægelsesfrihed. I det varme vandet bliver barnet muskler mere fleksible, de ømme muskler bliver løsnet op og barnet lan opleve sin krop på en ny måde. Bevægelser er anderledes og det er en anden måde at holde og genvinder balancen på. Gennem bevægelseshandlinger kan barnet lære sin krop at kende, og det kan mærke og sanse sin krop. Barnet kan blive mere bevidst om sine egne grænser og opnå en psykisk kropsbevidsthed, der kan bidrage til identitetsdannelsen og den personlige udvikling. Det fænomenologiske perspektiv siger, at kroppen er broen til verden[5]. Kroppen danner udgangspunkt for vores personlige og sociale oplevelser og erfaringer. Vi er vores krop og alle vores erfaringer bliver lagret i kroppen som tavs viden. Det er ingen selvfølge, at bare fordi kroppen bevæges, giver det kropslighed. Børn med funktionsnedsættelse har ikke altid samme forudsætninger til at tilegne sig en god kropsbevidsthed. Det varmtvandsbassin institutionen benytter har en vandtemperatur på 35 grader og en dybde på 1,35 m. Mine forventninger er, at børnene synes det er sjovt at tumle, plaske og lege i vandet. At glæden og lysten til vandleg motiverer barnet til et højt fysisk aktivitet og får pulsen op. Endvidere forventer jeg, at boblebadet kan stimulerer taktilsansen, hvilket har betydning for såvel det fysiske som det psykiske velvære. I arbejdet med barnets personlige udvikling, forventer jeg positive erfaringer via bevægelsesglæde således barnet bl.a. kan opleve mestring, lyst, flow[6] og selvværd, hvilket kan smitte af på humøret, trivsel og livsglæden. På længere sigt kan det øge barnets kropslighed, sundhedstilstanden og livskvalitet.

At bruge vand til bevægelsesaktiviteter stiller krav til min egen bevægelsesglæde og kropslighed. Jeg skal deltage aktivt i vandet og sætter mig selv i spil, både ved at opmuntre og motiverer barnet til bevægelse og ved at støtte barnet i at få kontrol af kroppen i vandet.  Jeg vil benytte mig af den induktive metode, således det enkelte barn får mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo med udgangspunkt i barnets udviklingsniveau og forudsætninger. Bevægelseslegen i vand kan betragtes som et middel, som rettes sig mod mål der ligger uden for aktiviteten. Målet i denne kontekst er, at give børn med funktionsnedsættelse bevægelsesfrihed til at dyrke motion og få pulsen op. I den sundhedspædagogiske praksis ønsker jeg at fremme den enkeltes kropslighed, aktivitetsglæde og sundhed. Og fokuserer på at motion, læring og udvikling kan være sjovt.

I flg. Syddansk universitet ”findes der ikke i Danmark i dag en central enhed for forskning i børns og unges sundhed, med særlig vægt på betydningen af livsstil, med speciel fokus på fysisk aktivitet og kost, der kan genere og formidle viden inden for området. En sådan centreret forskningsindsats vil kunne få stor betydning for en forståelse af udviklingen og for indsatser, der kan ændre de negative tendenser. Behovet for denne forskning understreges af regeringens øgede fokus på sund kost og motion i løbet af den kommende regeringsperiode, herunder udmøntningen i udvikling af en handlingsplan mod fedme hos børn”[7]. Det kan godt undre mig, når der de sidste årtier er konstateret en stigning af visse livsstilssygdomme hos især børnegruppen i den danske befolkning. I en kampagne om forebyggende af sygdomme hos børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle børn og unge bevæger sig mindst 60 min. hverdag. Hvad hjælper sådanne kampagner, når udviklingen i samfundet ikke har ændret sig? I den sundhedspædagogiske kontekst kan pædagogen gå forrest ved bl.a. at starte dagen med morgengymnastik.


[1] http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/nyt_iob/pressemeddelelserich
[2] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136390#K7
[3] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137202#K2
[4] https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=130455#K36
[5] Maurice merleau-Ponty
[6] Mihaly Csikszentmihalyi, flowteori
[7] www.sdu.dk

Litteraturliste
Jakobsen, Caroline (2006). Sundhed i pædagogisk praksis
Kissow, Anne-Mette og Pallesen, Hanne (2008). Mennesket i bevægelse
Brus, Anne m fl. (2007). Sundhed, krop og bevægelse.

tirsdag den 6. september 2011

Refleksion af eksamen i DKK

DKK eksamen er veloverstået.

Atmosfæren i lokalet virkede afslappet og hyggelig. Jeg følte mig godt tilpas (trods feber og snue) og både ekseminator og censor var nærværende og lyttede interesseret. 

Min emneformulering til min DKK-opgave er: Hvordan kan jeg som pædagog arbejde med filmmediet i dagtilbud 3 - 6 år?

Som jeg skriver i min indledning: Med et enkelt tryk på en knap har børn i dag mulighed for at se film døgnet rundt. Filmmedier fylder meget i børns hverdag. De kan se film til morgenmaden. Efter en lang i børnehaven med meget larm og mange børn, kan fjernsynet bruges som en måde at få lidt ro på. Her sidder børn passivt foran skærmen og lader sig underholde. Måske derfor har flere børnehaver valgt, at børnehavne skal være et mediefrit område. Vi fokuserer måske for meget på de negative påvirkninger, istedet for, at fokuserer på de æstetiske læreprocesser filmmediet indeholder. Er det mere legalt at sidde stille og læse i en bog end at sidde foran fjernsynet med en film.....Det handler måske om, at pædagogen skal tænke i nye baner. Derfor mener jeg, at pædagogen kan lade sig inspirere af filmmediet og se muligheder istedet for at lade sig begrænse.

Jeg nyder selv at se en god film. Sidde under et tæppe, sunket tilbage i sofaen og lade sig forsvinde ind i et filmunivers, der skaber glæde, grin, gys, længsel og alle andre aspekter af det menneskelige følelsesliv.

Børn ser mest film, når de er hjemme og de sidder ofte helt alene uden andre børn eller voksne til at hjælpe med med at forklare det uklare. Ifølge Styrelsen for biblioteker og medier, viser en undersøgelse fra Mediebureauet Mindshare fra 2010, at de 3 - 11 årige i gennemsnit ser tv knap 2 timer om dagen. Det viser at de 3 - 11 årige tv-forbrug er teget med 40% siden 2004. Ser man på den udvikling kan jeg kan godt forstå deres argument for at være mediefrit område. (Det var så her jeg talte i febervildelse til eksaminasionen. Jeg blev i tvivl - at filmmediet skulle have et mål og ikke kun bruges som middel).  Jeg mener det kan vendes rundt og ses som et argument for at arbejde med mediepædagogik i institutionen. Netop fordi at børn møder film og medier overalt i deres hverdag, er det vigtigt, at børn lærer at vælge til og fra. At de udvikler en forståelse for, hvordan filmmediet er opbygget. Børn påvirkes af filmmediet hvilket man kan aflæse ved at iagttage deres leg, men ved at gå i dialog om film, kan fokus flyttes til hvordan de bliver påvirket. I den pædagogiske kontekst kan pædagogen medvirke til udviklingen af børns mediekompetencer og kvalificere børns evne til at forstå og afkode de forskellige virkemidler, som anvendes i medieformerne; sprog, billed og lyd. 
Filmmediet kan være et godt supplement til de pædagogiske aktiviteter i dagtilbud 3 - 6 år. Jeg mener, det er ligeså legalt at se en film sammen med børn i børnehaven som det er at læse en bog, når udgangspunktet er, at børn skal have en æstetisk oplevelse. Det handler om, at jeg som pædagog nøje overvejer hvad jeg vil med filmmediet og kan argumentere for mit valg med udgangspunkt i min pædagogfaglighed.