tirsdag den 21. juni 2011

Filosofiske samtaler i børnehaven

Filosofi med børn.
Den filosofiske samtale med børn tager ikke udgangspunkt i barnets personlige problemer. Den indeholder heller ikke løsninger og færdige svar. Udgangspunktet for filosofi er, at vi undrer os. Ingen undring – ingen filosofi.

Hvad er filosofi? I leksicon.org står; ”Filosofi er som ord en sammentrækning af filia og sofia, græsk for hhv. kærlighed og visdom; det oversættes derfor ofte til; kærlighed til visdom”.

I filosofiske samtaler med børn, er den pædagogisk kontekst, at få det enkelte barn til at opdage sig selv gennem sine egne tanker. De lærer at tænke sig om og bliver klogere ikke blot på, hvad andre har tænkt og troet, men også på sig selv. I filosofiske samtaler med børn er den største udfordring, at de professionelle skal tilsidesætte sine egne viden, tanker og fordomme. Matthew Lipman kalder den filosofiske samtale for ”det undersøgende fællesskab", hvor børnene i fællesskab undrer sig over fænomener i verden og taler sammen om dem. Det er meningen at børnene skal blive bedre til at argumentere for deres synspunkter og til at lytte til andre synspunkter og tage stilling til dem. I optakt til en filosofisk samtale med børn, bør de professionelle gennemtænke hvilket emne, der skal være omdrejningspunktet. Ligeledes er der enkelte tommelfingerregler til den filosofiske samtale, der danner grundlaget for en dybtgående samtale med børnene. De filosofiske færdigheder som at; undrer sig (fantasi), lytte, sætte ord på følelser og tanker, stille spørgsmål, respektere hinanden (tolerance), sætte sig i den andens sted (empati), argumentere logisk (spørge og svare på ”hvorfor?”) og holde en tråd. Disse punkter kan hævdes at være en forudsætning for, at samtalen faktisk har karakter af en filosofisk og ikke blot en almindelig samtale.

Et spørgsmål i en filosofisk samtale med børn kan bl.a. være: 'Er du den samme nu, som da du var tre år gammel?'. I dette spørgsmål lægges op til en diskussion om forbindelsen mellem identitet og alder. I forbindelse med spørgsmål om børns personalitet så vi dokumentarfilmen: "DU og JEG" fra 1994 med fire ti årige børn, der filosoferede over spørgsmål som; ”At være et jeg” eller ”Hvad vil det sige at være et jeg?”

DU og JEGfire børn og filosofi.
Forord til filmen af Instruktør Lennart Pasborg ; "Alle mennesker har noget, ingen andre har. Alle er vi noget for os selv, og alle er vi en del af en større helhed. Men hvad er et "jeg"? Og hvad er et "du"? Hvordan forholder vi os til hinanden og til vore omgivelser? Hvad er ansvar? Og hvad er samvittighed egentlig? Kan sindet forurenes? Hvad er meningen med det gode og det onde? Med livet og døden? Kilden til alle store filosofiske spørgsmål udspringer i barndommens landskab med den første undren, og vi kan snakke med børn om alt, hvis vi vælger ord og stemmeleje med omtanke. Og vi skal gøre det. Når vi taler med børnene om filosofiske emner, hjælper vi dem til bedre at magte livets udfordringer".

Det overraskede mig hvordan børnene var i stand til at udtrykke sig og begrunde sine inderste tanker. En dreng begyndte at redegøre for sit synspunkt, men pludselig - midt i sætningen standsede han – nye tanker var dukket op og han ændrede sit synspunkt.
HVEM ER DU? Dette spørgsmål vi fik nogle få minutter til at beskrive skriftligt. Efterfølgende fik vi uddelt et stykke papir med 55 ord om livsværdier. Livsværdierne er af største betydning, når holdninger dannes, og er derfor også direkte afgørende vores adfærd. Jeg satte ring om de livsværdier, som passede bedst på mig og placerede dem efterfølgende i en ”lagkage” der var delt i fire farvede felter (segmenter).  


Resultatet for mit vedkommende blev: 10 rosa, 4 lilla, 2 grønne og 1 blå.  Rosa defineres som;
Traditionel og idealistisk:
Tradition, Familie og Det nære miljø
Det rosa segment kan betegnes med værdier som gruppe-orienteret, traditionel værdiorientering med vægt på at realisere traditionelle, sociale mål som familie, venner, lokalsamfund (lokal solidaritet). Det karakteristiske for de traditionelle værdiorienteringer er, at de ikke er refleksive. Det vil sige, at de hviler på begrundelser, der ikke uden videre kan problematiseres. Dette er årsagen til, at krav om eller pres for forandringer i de traditionelle livsformer (rosa og violet segment) som regel bliver mødt med modstand og ikke med tilpasning. Nærmere beskrivelse af de øvrige segmenter kan læses på nedenstående link:

Litteraturliste:
Olsholt, Øyvind, Lahaise, Maaike og Schjelderup, Ariane (2008)  Filosofiske samtaler i barnehagen. Å ta barns tenkning på alvor. Kommuneforlaget.
http://www.buf.no/les/boker/index.php?page=fsib-innhold
http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=10462

tirsdag den 7. juni 2011

Mediepædagogik

Lommefilmsprojektet blev afsluttet med fremvisning af 4 vidt forskellige lommefilm over emnet "professionalitet". Derefter blev vi præsenteret for en masse idéer til, hvordan man kan arbejde med film i daginstitutioner.

Brug af (tegne)film i dagtilbud blev jeg som forældre bekendt med hos vores børns dagplejer. Hun brugte de små tegnefilm som et supplement til højtlæsningen og vores børn nyd disse hyggestunder. Senere i børnehaven (2002) var den pædagogiske holdningen, at børn brugte meget af deres tid hjemme på fjernsyn og computerspil. Børnene skulle være aktive i børnehaven og ikke spilde tiden på film hvilket forældrebestyrelsen (jeg bl.a) støttede personalet i. Efter undervisningen i dag må jeg erkende, at man sagtens kan tænke film, medier og pædagogiske læreplaner ind i en pædagogisk kontekst.


I "Filmpilot - førskolebørns møde med film" medfølger en dvd med tre små film til de 3-6 årige børn.




"Filmpilot" er en efteruddannelsesmulighed til pædagoger, børnekulturformidlere og børnebibliotekarer. Målet med efteruddannelsen er at kvalificere pædagoger og andre til at se film i børnehøjde. At arbejde pædagogisk og gå i dialog med børn om film- og medieoplevelser. At finde pædagogiske muligheder i arbejdet med film og medier sammen med børn.

En inspirende dag - ærgeligt jeg ikke pt. har mulighed for at udføre det i praksis.

onsdag den 1. juni 2011

Fremlæggelse af pædagogiske tænkere, PÆD - uge 22

Tid til fordybelse manglede jeg til vores opgave; en pædagogisk tænker.

Trods det - var det en lærerig dag. Paulo Freire, Alexander Sutherland Neill og Michel Foucault var pædagogiske tænkere de andre grupper havde valgt at arbejde med.

Vores formidlingsform af Maria Montessori (1870 - 1852) var en mundtlig fremlæggelse med power point samt et filmklip fra en Montessori Børnehave. I billedform sammenlignede vi Montessori undervisningsmateriel fra ca. 1920 med Montessori legetøj som det bliver produceret i dag.