fredag den 29. april 2011

Problemformuleringsforslag - SKB synops

Jeg har lavet mine problemformuleringsforslag med udgangspunkt i; målgruppen, sansemotorik, et sundhedsfremmed perspektiv samt bevægelsesglæde. Jeg mener, de passer godt i tråd med de fokuspunkter vi valge til vores opgave/synops.

1. Hvordan kan de professionelle i et dagtilbud 3 - 6 årige, støtte og fremme det enkelte barns sansemotoriske færdigheder og samtidig arbejde i et sundhedsfremmed perspektiv?

2. Hvordan kan de professionelle i et dagtilbud 3 - 6 årige, arbejde sundhedsfremmed med fokus på det enkelte barns kropsbevidsthed, aktivitetsglæde og sundhed?

3. Hvordan kan pædagogen arbejde med sundhedsfremmedende fysiske aktiviteter i et dagtilbud 3 - 6 årige med fokus på sansemotorik, leg og sundhed?

Mine spørgsmål til vejledning mandag uge 18 kommer senere :-)

onsdag den 27. april 2011

Feltarbejde - Uge 17

Min evaluering af feltarbejde
Vores feltarbejde foregik i et dagtilbud for 3-6 årige. Otte friske og energifyldte store børn hjalp med at opstille banen til fantasirejsen "Den grå vulkan" i en gymnastiksal. Gennem en fantasirejse var fokusområdet at udvikle og stimulere børnenes:
• Grovmotorik og sanseintegration
• Samvær, trivsel og sundhed
Samt:
• Balance
• Evne til at imitere bevægelser, herunder kropsbevidsthed og kropskontrol,
• Fantasi, kreativitet og evne til aktivt at bidrage til at udvikle en leg

I denne pædagogisk kontekst var hensigten gennem en fantasirejse at skabe en ramme, der stimulere, udfordre og vækker børnenes sanser og bevægelseslyst. Jeg oplevede, at det kan være svært at skabe en sjov og meningsfuld aktivitet, når man ikke kender børnene. Hvis ikke sværhedsgraden i aktiviteten passer til børnene, vil de sandsynligvis ikke opleve følelsen af sammenhæng. Men er man opmærksom på børnene i legen og kigger efter om legens udfordringer passer til børnenes færdigheder, kan der ændres på aktiviteten så udfordringen passer til det enkelte barns niveau.  Aktiviteten flyd stille ud efter den sidste ærtepose var kastet. Rammerne blev givet fri. Nu var det vores tur til at blive inspireret af børnenes fantasi og kreative udfoldelser. Børn besidder en fantasi, som vi voksne nogle gange kan have svært ved at forstille os. Vi lader børnene styre forløbet og træder i baggrunden. En dreng har til hensigt at konstruere en forhindringsbane til os voksne men selvom han havde intentioner formår han ikke at udføre dem. I denne sammenhæng, ser jeg, at medbestemmelse er en god mulighed forat få børnene til at give deres egne bud på, hvordan en leg eller en aktivitet bliver afstemt deres niveau.

Planlægning er en vigtig faktor må jeg konkludere. Jeg manglede klarhed over hvem gør hvad? I vores forberedelser havde vi ikke klarlagt hvem der var ansvarlig for fx. velkomst, præsentation og information. Et væsenligt punkt jeg efterfølgende vil være bevidst om i  didaktiske forløb.  

tirsdag den 19. april 2011

Pædagogens kropslighed

Min kropslighed beskriver jeg gennem Den dynamiske SMTTE-modellen og den dokumenteres i et filmklip der ligger på studienet, som hedder bom-tjikke-bom 2011. I den pædagogiske kontekst kan SMTTE-modellen ses som et redskab - en tænkemåde i forbindelse med udvikling, dokumentation og evaluering af en pædagogisk praksis.

Sammenhæng

Specialiseringsområdet er børn og unge og målgruppen er et dagtilbud for 3 – 6 årige. Rammen til indendørs morgengymnastik foregår i en ude-børnehave, hvor der lægges stor vægt på motoriske udfoldelser. Jeg er informeret om, at der ikke er meget indendørsplads og at der skal flyttes div. borde, stole og reoler, inden der er gulvplads til en fysisk aktivitet. Jeg vil anvende det deduktive princip og følg-mig metoden (Kissow & Pallesen, 2004) idet børnene ingen indflydelse får på aktiviteten. De skal imitere mine bevægelser,uden der gives forklaringer undervejs.
En undersøgelse i Høje-Taastrup kommune viser, at 12 % af de børn der starter i 1. klasse er overvægtige. Undersøger man børnene når de er 3½ år gamle, viser det sig at kun halvdelen på dette tidspunkt er overvægtige. Det tyder på at det er i 3 års alderen man skal være bevidst om børns levevis. I den pædagogiske praksis kan de professionelle hjælpe børnene med at grundlægge nogle gode og sunde vaner med hensyn til motion og kost. (Kost hvor der er madordning). Jeg mener, at de professionelle har et medansvar for børnenes livsstil, trivsel og sundhed da de fleste børn i aldren 3 - 6 år tilbringer mange timer i institutionen. I dag taler man om "bagsædebørn" og "curlingbørn". De fragtes frem og tilbage og får ikke mulighed for at bruge deres kropslig. Jeg er blevet opmærksom på at flere og flere institutioner bruger morgengymnastik som en måde at sige go´morgen på. Børnene får sat kroppen i bevægelse og pulsen op. En halv times morgengymnastik er det halve af det sundhedsstyrelsen anbefaler (www.sst.dk).

Mål

Det primære mål er, at sætte min egen kropslighed på spil i en planlagt bevægelsesleg. At jeg med min viden, refleksion og mine kompetencer kan igangsætte en læringsproces, som fremmer det enkelte barns sundhed og trivsel samt lysten til og glæden ved at bevæge sig. De sekundære mål er for det første, at børnene får oplevelsen af de kan mestre bevægelseslegen på det kropslige og motoriske plan. At de udfordringer der er i bevægelseslegen afstemmer deres udviklingstrin. NUZO – Vygotsky´s teori: Zonen til nærmeste udvikling. For det andet skal de opleve at få positiv respons på deres deltagelse og der igennem få styrket deres selvopfattelse. OAS – Antonovsky´s teori; oplevelsen af sammenhæng. For det tredje vil jeg være opmærksom på, at nogle børn behøver mange gentagelser for at afkode og udvikle sin færdighed i en bevægelse. Det er en proces der fører til kropslig viden, som der ikke kan sættes ord på. Her danner bevægelseslegen en sanselig og tavs kropslig læreproces. Et fænomenologisk syn der siger; kroppen er broen til verden. Ponty siger således, at kroppen anses hele tiden at være i dialog med den verden vi er omgivet af.  Endelig er bevægelseslegen en fysisk aktivitet der stimulerer og styrker både den grundmotoriske og den sansemæssige udvikling. Hermed sættes der fokus på barnets læring, trivsel og sundhed gennem læreplaner (dagtilbudsloven 2007), WHOs definition af sundhed ” Sundhed er et tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svaghed” samt legens fem dimensioner ”den fysiske, den sansemotoriske, den social, den emotionelle og den kognitive dimension.”

Tiltag

Jeg har valgt sangen Bom-tjikke-bom fra Kaj og Andrea til bevægelseslegen. Kaj og Andrea er et dukkepar som børnene kender fra DR børneudsendelser. Sangen rummer elementer som god og hurtig rytme, glad og munter stemning, lette og sjove bevægelser, der motiverer til deltagelse og teksten i sangen fortæller hvordan. Man skal; strække sig, hoppe, dreje rundt, stå stille, numse, lytte, mm. Sangen kobler den musikalske, den motoriske og den sproglige udvikling sammen.

Tegn

Jeg vil observere hvordan min kropslighed påvirker børnene og være bevidst om de signaler børnene sender via deres nonverbale interaktion via udtryk, handlinger og bevægelser. At børnene inspireres af min bevægelsesglæde og imiterer mine bevægelser. At der skabes et positivt læringsrum hvor børnene viser livsglæde, engagement og fordybelse. At de oplever en tilstand som den ungarske–amerikanske psykolog Csikszentmihalyi beskriver som flow – en positiv mental tilstand hvor man glemmer tid og sted.  At barnet via bevægelseslegen lærer sin krop at kende, at det kan mærke og sanse sin krop. At det enkelte barn bagefter føler sig fyldt med energi og bliver i bedre humør. At der opstår en velværefølelse som påvirker barnets adfærd, trivsel og sundhed. At barnet lægger mærke til sin krops signaler og kan udtrykke sit behov, fx ” jeg er tørstig” eller ”jeg kan mærke mit hjerte banke", Det bliver bevidst om sin krop - opnår kropsbevidsthed.  

Evaluering

Jeg har fra min pædagogiske praksis erfaring for, at børnene synes bom-tjikke-bom sangen er sjov. Dette blev bekræftet endnu engang. I denne kontekst kan sangen betragtes som et redskab i en pædagogisk aktivitet, hvor det primære mål er min kropslighed. Det handler ikke kun om at bruge kroppen, men at sætte sig selv i spil. Dette vises på filmklippet ”bom-tjikke-bom 2011” hvor der både er fokus på min kropslighed men også på en læringsproces. Filmklippet viser min kropslighed med nærvær, engagement og glæde samt et tydeligt kropssprog der viser bevægelserne i legen. Kommunikationen foregår nonverbalt via udtryk, handlinger og bevægelser. Filmklippet viser enkelte børnehoveder der bevæger sig forneden på skærmen, men desværre ikke hvor aktivt, engageret og motiveret det enkelte barn er. Glade børnestemmer fylder rummet og jeg oplever de synes at det er sjovt. Der er skabt et læringsrum hvor det enkelte barn imiterer mine bevægelser og afstemmer sine bevægelser til sit udviklingsniveau. En 3 årige dreng hopper på et ben på sin måde. Han stiller sig på den ene ben, bøjer lidt i benet, hopper (mest med kroppen) og lander på begge ben. Han er dybt koncentreret om sine bevægelser. Drengen er i den situation bevidst om sin kropslighed. Han øver sig i at udvikle en bestemt grundmotorisk handling. En pige på næsten 6 år er mere kropsbevidst og bevæger ubevidst kroppen mere frit og velkoordineret. Hun udnytter kroppens tavse viden – lagrede handlinger. Jeg mener jeg formår at udvise en bevægelsesglæde, der har en afsmittende effekt på børnene ved at jeg som voksen synes det er sjovt at bevæge sig og lege. De kropslige og bevægelsesmæssige udfordringer jeg skaber i bevægelseslegen, danner rammen for legens fem dimensioner for derved at styrke det enkelte barn i sin helhedsudvikling. Ved at sætte min egen kropslighed på spil, har jeg for det første skabt et læringsrum, der danner rammen for sundhed og trivsel samt for den grundmotorisk og sansemæssige udvikling. For det andet har jeg sat fokus på de pædagogiske læreplaner, idet man i den pædagogiske praksis skal skabe rum for, at børn skal opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Endelig har jeg som studerende tilegnet mig kompetencer, ved at tilrettelægge og formidle en fysisk aktivitet med fokus på sundhed, krop og bevægelse, som er en del af den professionelles pædagogs arbejde med kropslig aktivitet.

Litteraturliste
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne, 2004. Mennesket i bevægelse Special-trykkeriet Viborg.

Brus, Anne – Christensen, Charlotte Sandberg m.fl. 2007. Sundhed, krop og bevægelse. Forfatterne og Kroghs forlag A/S
Sandholm, Grethe og Sørensen, Hanne Værum. Pædagogisk Idræt – en bevægende pædagogik.  Forlaget Corposano

Gjesing, Gudrun, 1997. Kropsumulige unger. DHL´s forlag
Artikel; Pædagoger skal løbe forrest.
http://www.bupl.dk/internet/printudgbogu.nsf/

Ayres, A. Jean, 2007. Sanseintegration hos børn. Hans Reitzels Forlag, København.

fredag den 15. april 2011

Feedback ønskes på visning af filmklip på studienet

Kære medstuderende

Jeg er spændt på at høre om I kan se mit filmklip på studienet.
Der ligger to filmklip det ene som et dokument - (det ved jeg I ikke kan se) men.... der ligger en Windows Media-fil - denne fil håber jeg I kan afspille når I har logget jer ind.

Ændring til Windows Media-fil:

Jeg har ændret mit filmklip til en Windows media-fil i Windows Movie Maker program. Nu skulle det være muligt at se mit filmklip som en musikvideo.

Sådan publiceres en film på din computer:

1. Klik på filer, klip på Publicer film.

2. Klik på denne computer, og klip derefter på næste

3. Skriv et navn til filmen i feltet Filnavn

4. I feltet Publicer til skal du vælge, hvor du vil gemme filmen, når den er publiceret. Klik derefter på næste.

5. Vælg indstillinger, som du vil bruge til at publicere filmen, og klik derefter publicer.

6. Hvis du vil se filmen, efter den er blevet publiceret, skal du markere feltet Afspil filmen.

7. Klik på udfør.

torsdag den 14. april 2011

Overvejelser om min kropslighed

 "Vil du som pædagog have børnene i en institution til at være mere kropslige og til at røre sig mere, end de allerede gør, så er du nødt til selv at være kropslig og røre dig sammen med dem”; siger Anette Boye Koch og fortsætter: "Børnene kan tydeligt mærke de voksnes glæde ved aktiviteterne, og de kopierer den.

At se linjefaget SKB, den pædagogiske kontekst og min kropslighed i det perspektiv er en udfordring, der indeholde mange didaktiske overvejelser. Målet med denne del af SKB opgaven er, at udarbejde og udføre en pædagogisk aktivitet i en praksis indenfor mit specialiseringsområde. Fokus er min kropslighed. Aktiviteten skal dokumenteres, reflekteres og formidles på VIA´s studienet. Specialiseringsområdet er ”børn og unge” og målgruppen er et dagtilbud for 3 – 6 årige. Jeg vil præsentere børnene for en bevægelsesleg. Med sundhedsbegrebets tre begreber; det fysiske, psykiske og sociale, mener jeg det giver mening at anvende bevægelseslegen.  Børnene kender mig ikke, i deres verden er jeg en fremmed dame, der kommer for at lave morgengymnastik med dem. Jeg er derfor meget bevidst om, at skabe et positivt første håndsindtryk når jeg møder børnene. Min kropslighed kommer ligeledes i den forbindelse i spil, da mit kropssprog fortæller mere end det jeg siger. Den amerikanske professor Albert Mehrabian lavede denne anerkendte undersøgelse om effekten af kommunikationen; 7/38/55 reglen. At kropssproget og den nonverbale kommunikation har den største betydning for, hvordan vi opfatter andre; 7 % af det, andre mennesker ubevidst opfatter, er de ord, der bruges, når man taler, 38 % af det, de opfatter, er det toneleje, der bruges, når der tales og 55 % af det, de opfatter, når der tales, er det kropssprog, som personen benytter sig af. Kroppen er endvidere udgangspunkt for sansning, kropsbevidsthed, erfaringsdannelse og oplevelser. Jeg er bevidst om, at når barnet deltager i bevægelseslegen sættes børnenes kropslighed i spil. Hvilke processer, læring og kompetencer barnets krop udvikler i det sundhedsperspektiv i det pædagogiske arbejde, mener jeg ikke skal beskrives her. Samspillet mellem mig er børnene er det nonverbale kropssprog. Jeg styrer aktiviteten med udgangspunkt i teksten i sangen. Intentionen er, at jeg aviser vejen og børnene kopierer mine bevægelser. Min kropslighed, udstråling, engagement og glæde i bevægelseslegen skal smitte af til børnene således de oplever samme fryd og livsglæde.  
Litteratur:
Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne (2004) Mennesket i bevægelse. Special-Trykkeriet Viborg AS
"Pædagoger skal løbe forrest" Af: Karitte Lind Bejer  

Uge 15

Neuropædagogik
Dagens undervisning af Dorthe Solberg om hjernen var spændende og lærerig.  Vi fik en grundlæggende viden om hvordan det neutrale netværk i hjernen fungerer ved afsendelse og modtagelse af elektriske impulser. Et mix af teoretisk viden og hverdagsfortællinger fra Dorthes arbejde med mennesker med dysfuntioner, gav et godt indblik i, hvilke dilemmaer og problemstillinger det pædagogiske arbejde i denne kontekst indebærer. I disse fortællinger fik jeg indsigt i hvormeget det betyder, at de professionelle forstår det enkeltes individs livshistorie, reaktionsmønstre og adfærd. At det i virkeligheden måske er os selv og vores syn på mennesket med dysfunktioner, der skal ændres.

Neuropsykologi
Forsker Aleksandr Luria (1902-1977), udviklede en model hvor han opdeler hjernen i tre - Blok 1-2-3. Denne tredeling af hjernen er opbygget på baggrund af den rækkefølge hjernen udvikles og modnes i.

Før i tiden opnåede forskerne en stor del af deres grundlæggende viden, om hjernecellerne og deres funktion, fra studier på dyr, fx. obduktioner og hjerneoperationer. I dag har den teknologiske udvikling inden for hjernescannere gjort det muligt hurtigt at se, hvor i hjernen en sygdom eller skade er opstået.

Hjernen består af en venstre- og en højre hjernehalvdel, der har hver sine kvaliteter. De to hjernehalvdele er forbundet af hjernebjælken, et bundt nervefibre, der sikrer, at samarbejde kan finde sted mellem de to hjernehalvdele.

I en neuropædagogisk kontekst kan arbejdet bestå i at kompenserere for de dysfunktioner og hjerneskader det enkelte individ har. At de professionelle tilrettelægger hverdagen på måder, der giver den enkelte mulighed for at trække på sine stærke sider  mens der kompenseres for de svage områder.

Praksis
Gennem mit arbejde i en specialgruppe fra 0-6 år, oplever jeg, at børn med med neuropsykologiske dysfunktioner har en forskellig indlæringskapacitet på det sproglige, visuelle og taktile/kropslige niveau. For børnene gælder det, at de har brug for, at den samme type af opgaver er ens fra gang til gang, så de på den måde kan genkende opgaverne, og dermed på længere sigt lære noget af dem. Det kræver, at tilbud skal skræddersyes i forhold til hvert enkelt barns særlige dysfunktioner. På den måde vil det være muligt at tilrettelægge en stimulations-, undervisnings- og handleplan, der tilgodeser barnet udfra et helhedssyn. Jeg oplever, at børnene med dysfunktioner har brug for at man arbejder med meget korte forløb. At børnene har brug for at man dvæler meget længe ved den enkelte opgave end almindelige børn har brug for. Da børnene bruger alle deres psykiske kræfter i indlæringssituationer, er der indlagt en "hyggestund" hvor børnene ligger med tæpper og lytter til klassisk musik således de kan "fordøje" dagens læring før børnene skal til næste aktivitet -spise frokost. At srbejde med børn med dysfunktioner finder jeg udviklende for min egen læring. Jeg synes det er  spændende og interessant at arbejde med denne børnegruppe, selv jeg oplever, at indlæringen skrider frem med utrolig små skridt.

Jeg har læst og kan varmt anbefale "Pæne pige og dumme drenge" af Ann-Elisabeth Knudsen(2005) men vil gerne tilegne mig mere viden om neuropædagogik. Forslag til bøger vil være kærkomne. Tak :)

onsdag den 13. april 2011

Citat

Hvis menneskehjernen var så enkel, at vi kunne forstå den, var vi så enkle, at vi ikke kunne forstå den”. Citat ukendt

torsdag den 7. april 2011

Uge 14 - SKB

Boldbasis
Boldspil (håndbold, fodbold, basketball, volleyball) er konkurrencesport med ét klart formål, at score flest mål - at VINDE. At konkurrere gælder bl.a. om, at gøre sit bedste, score mål, os mod dem…. I den pædagogiske praksis er boldspil mere end konkurrence og kampens resultat. Boldspil kan i den pædagogiske kontekst ses både som et læringsrum via en struktureret leg. En fysisk aktivitet hvor forskellige læringsteorier og didaktiske modeller kan anvendes. Hvilken model man benytter kan afhænger af de specifikke mål man ønsker med læringsprocessen.

Spillehjulet.
Spillehjulet er et eksempel på en didaktisk model der kan bruges som et arbejdsredskab, når det gælder boldbasis/boldspil. Centralt i ”hjulet” placeres selve aktiviteten. Rundt om aktiviteten ligger de parametre, som har indflydelse på hvordan aktiviteten udvikler sig. Hver gang der ændres eller justeres på en af parametrene, ændres aktiviteten. Dette kan både bidrage til en bredere boldspilopfattelse og – udvikling og kan vise hvordan boldbasisøvelser kan udvikles/tilpasses den gruppe man arbejder med.

Opvarmningen
Boldbasis kan bruges til opvarmning hvilket både Dorte og Lise Lotte gav gode og inspirerende bud på. Efter opvarmningen overtog MESK og vi blev pisket igennem et veltilrettelagt undervisningsforløb. Vi skulle først dele os i to grupper. En gruppe med bolderfaring og en uden bolderfaring – øvede og uøvede. Derefter blev vi opdelt i fire grupper med en ligelig fordeling af øvede og uøvede deltagere. Aktiviteten vi begyndte med var en boldleg, der indeholdt ganske få elementer.

Aktivitet/læringsproces
Boldlegens udgangspunkt er; fire hold, to bolde og en bane. Banen deles i to med to hold og 1 bold på hver banehalvdel. Reglerne er enkelte; ingen driblinger, max. to skridt med bolden, ingen kropskontakt og ingen point. Boldlegens sættes i gang. Det ene hold har bolden og nu det andet hold skal fravriste/hugge bolden. Efter nogle minutter ændres betingelserne for hvor mange gange hvert hold må aflevere til hinanden i træk. Max. otte afleveringer derefter får modstanderen bolden. Jeg mener denne ændring gør holdene mere ligeværdige. Legen udbygges igen. Vi der før var modstandere er nu medspillere og skal spille mod de andre fra den anden banehalvdel hvilken ligeledes gør at banestørrelsen ændres. Der tilføjes en ny regel; der scores mål når man placerer bolden på modstanderens baglinje.

Jeg vurderer, at rammeprincippet er udgangspunktet undervisningen. MESK styrer processen ved løbende at ændre betingelserne, uden at være deduktiv. Jeg mener dermed, at udviklingen i boldlegen fastholder vores motivation, engagement og følelse af selvstyring. Jeg oplever, at alle er meget koncentreret i gennem hele forløbet. Det er en boldleg som kræver samspil da man konstant skal være parat til at modtage og aflevere bolden eller forhindre modstanderne i at score. Jeg oplevede flow. (Csikszentmihalyi, f.1934) min vurdering er, at der var balance mellem udfordring og færdigheder i læringsprocessen (boldlegen).  Når læringen går som en leg, hænger det, der skal læres, bedre fast. MESK´s undervisning gav mig en større forståelse samt indsigt i en opbygning af en aktivitet. At de didaktiske overvejelser er vigtige inden man i praksis iværksætter en aktivitet.