HVEM ER MARIA MONTESSORI OG I HVILKEN HISTORISK SAMMENHÆNG BLEV TANKERNE SKREVET? (Solveig)
Montessori, Maria blev født den 31. august 1870 i Chiaravalle i provinsen Ancona og kom fra en velhavende familie. Hendes far var Alessandro Montessori som var "en gammeldags gentleman med temperament og militære vaner. Hendes mor var en kvinde ved navn Renilde Stoppani. Hun var otte år yngre end sin mand. Maria Montessori fødte en søn, Mario, som hun fik sammen med Dr. Montasano udenfor ægteskab. Parret ønskede ikke at blive gift og valgte at lade drengen komme i plejefamilie, hvor hun jævnligt besøgte ham. Da Mario var 15 år flyttede han hjem til sin mor og fulgte i hendes fodspor og blev hendes tætte samarbejdsparter.
Maria Montessori var den første kvinde i Italien, som uddannede sig til læge. Hun er uddannet fra Det Lægevidenskabelige Fakultet ved universitetet i Rom i 1896. Hun begyndte at arbejde indenfor psykiatrisk pleje og behandling. Montessori specialiserede sig efterfølgende i det, der på den tid blev kaldt, åndssvage børn og blev siden leder af den italienske stats åndssvageskole. Montessori udviklede et system af læremidler for mentalt handicappede børn, som siden viste sig at være velegnet også til alle andre børn.
For at Montessori kunne afprøve sine ideer og materialer på normale børn, igangsatte hun sin egen uddannelsesinstitution. Den 6. januar 1906 åbnede Maria Montessori sin første skole i et arbejderkvarter i Rom. Stedet fik navnet Casa dei Bambini - Børnenes hus.
Montessori mente at en vigtig forudsætning for, at barnets læringsproces lykkes, er at omgivelserne er forberedte. Det betyder helt praktisk, at møblernes og materialets størrelse passer til barnets størrelse, og det betyder orden i omgivelserne (hver ting har sin plads – tages derfra og sættes tilbage dertil). At omgivelserne er forberedte er den voksnes opgave. Hendes syn på opdragelse og undervisning var naturvidenskabeligt funderet, og hun fremhævede betydningen af børns selvvirksomhed og selvstændighed. Børnene viste stor fremgang i intellektuelle evner, og flere af dem blev overført til normal skole.
Blot seks måneder efter åbningen af Børnenes hus, strømmede folk til fra alle kontinenter for at se Montessoris mirakelbørn. I 1909 foretog hun sit første Montessorikursus for lærerstuderende. Et kursus der var tiltænkt de italienske lærerstuderende, men til hendes store overraskelse kom kursister fra adskillige lande.
Montessoris liv var i mange år præget af flugten fra fascismen. Hun måtte rejse fra Italien til Spanien, da Mussolini kom til magten og derfra til Holland, hvor hun i flere år arbejdede. Ved besættelsen af Holland gik turen til England og derfra til Indien. I alle de lande hvor hun opholdt sig, oprettede hun institutioner for børn.
Hun studerede børn fra forskellige nationaliteter og kulturer i mange lande rundt om i verden. Hun fortsatte med at udvikling og fordybelse sig i sine iagttagelser indtil sin død den 6. maj 1952. Den dag i dag er Maria Montessoris systematik stadig til faglig inspiration i børnepædagogikken både internationalt og i Danmark. En betydelig samling af Montessorimaterialer findes på Montessoricentret på Københavns Pædagogseminarium.
HVILKE HOVEDSYNSPUNKTER FORMULERES I TEKSTEN, OG HVILKE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER/LÆRESÆTNINGER ER CENTRALE? (Carsten)
Et af hovedsynspunkterne som Maria Montessori beskriver i bogen ”barndommens gåde” er at udforske det ubevidste omkring barnesjælen, og klarlægge hvad der foregår i den udvikling som børn gennemgår under konflikter med omverdenen. For at forstå dette, må man se på datidens menneskesyn, hvor børn nærmest var et produkt, som skulle ses, men ikke høres. Montessori var af en anden opfattelse af disse børn, og mener at børn skal ses som helheder, både fysisk og psykisk. Montessori mener, at børns sociale liv er styret af voksne, der også har ansvaret for børns udvikling, og peger tydelig på vilkårene for denne. Hun mener, at man som voksen er nød til at kigge ind i sig selv for at forstå det ubevidste omkring barndommen, for ikke at fordømme ”fejlgreb” eller ”vildfarelse”, men der i mod se det som det ubevidste og som et hemmeligt element at søge sin viden. Montessori mener dermed, at man skal tage udgangspunkt i hvor barnet er rent udviklingsmæssigt, for at give de bedste betingelser for udvikling af kompetencer. Maria Montessori’s centrale pædagogiske principper og læresætninger, tager udgangspunkt i netop barnets udviklingstrin, både fysisk og psykisk. Det handler om ”learning by doing”, hvor barnet får lov til selv at vælge og fordybe sig igennem sanser og spontanitet. Forudsætningerne for dette, peger Montessori på, at have kendskab til især småbørns behov for orden og gentagelser. Derfor er Montessori’s skoler indrettet på den måde, at hver ting har sin plads, så børnene lige nøjagtig ved, hvor de kan finde de ting som de skal bruge til at lege og fordybe sig i, for atter at sætte ting på plads igen efter brug, da børn af natur er logisk og umiddelbare tænkende individer. Hvis der ikke er orden, vil dette føre til ”indre kaos”, hvilket børn ikke forstår, og dermed kan opfattes som uterlige, når uorden indtræffer. Derfor har Montessori nøje planlagt, hvad og hvilket legetøj, farver og indretning skal bestå af, for at fremme børns sanser og spontanitet til fordybelse med få elementer. Da Montessori mener, at det skaber en indre ro, når børn frit kan vælge i et overskueligt sortiment, og hvor gentagelser med de samme ting skaber ro og orden, åbner det muligheder for udvikling og trivsel hos børn, hvilket må siges at være læresætningen i denne pædagogiske tænkers grundprincipper.
HVILKE GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER BYGGER TEKSTENS UDSAGN PÅ, OG HVORDAN BEGRUNDES DET I TEKSTEN? (Anette)
Maria Montessori var af den opfattelse, at barnet ikke kun skulle udvikles legemligt, men også åndeligt og mente derfor, at barnets omgivelser skulle tilføre næring til barnets intelligens. Maria Montessori så barnet, som skaber af ”menneskeheden” og derfor skulle det have den bedste pleje og omsorg, det kunne få. Hun påkaldte samfundet, at give børnene sociale rettigheder. Der måtte indrettes en verden, hvori barnet kunne føle sig hjemme, og hun så forældrene som formyndere, der skulle beskytte og tage sig af deres børn og kæmpe for, at barnets rettigheder opnåede fuld anerkendelse, overalt i verden.
Maria Montessori viede sit arbejde til barndommen og børnene, idet hun mente at de besad menneskehedens hemmelighed, nøglen til livet. Og for at menneskeheden ikke skulle gå i forfald, ønskede hun at forstå barnet og lede det hvorhen dets natur synes, at skulle hen.
Det beskrives så smukt i forordet i bogen; ”Barndommens Gåde” fra 1957, oversat til dansk i 1963;
”Barndommens sociale spørgsmål kan lignes ved en lille plante, der lige akkurat er dukket op ad jorden, og som vækker vor beundring ved sit friske udseende. Men vi vil let kunne overbevise os om, at denne lille plante har faste og dybe rødder, som ikke let lader sig rykke op. Vi må grave, og grave dybt endda, for at gøre den opdagelse, at disse rødder breder sig i alle retninger og langt bort, ganske som en labyrint. Skulle denne lille plante rykkes op med rode, måtte al jorden uden om den fjernes” .
Maria Montessori tog udgangspunkt i, at der altid var en årsag, til den måde barnet reagerede og på og hvad det foretog sig, og ikke bare et udslag af ”uartighed” eller dårligt ”lune”. Hun mente, at voksne skulle højne sig fra, at være barnets ”blinde hersker og tyranniske dommer”, og i stedet forsøge, at tyde den gåde barnet havde givet, f.eks. i form af en uigennemskuelig reaktion.
HVILKET SAMFUNDS- OG MENNESKESYN KAN TOLKES UD AF TEKSTEN? (Dorte)
Samfundet
Maria Montessoris havde en demokratisk grundholdning. Hun var meget kritisk overfor samfundet. Hun mente at de dårlige sociale forhold ville ødelægge menneskets udvikling. Her levede man under kæft, trit og retning Hvor lærerne var de eneste aktive i klasse lokalet. Der var stor forskel på rig og fattig, og udviklingshæmmende havde ingen plads i samfundet. I 1930;erne opstod et samfundsmæssigt behov for flere daginstitutioner, og asyler ændrede sig i denne periode til at blive folkebørnehaver med uddannet personale. Baggrunden var industrialisering, den begyndende demokratisering og kulturkritik, som kulminerede i mellemkrigstiden. Denne periode var præget af økonomisk krise, og politisk var der tale om uro og sociale modsætninger. Her blev menneskets forståelse udfordret af en række modstridende teorier. Her blev barndommens psykologi gennembrud repræsenteret af bl.a. Sigmund Freud. I pædagogikken startede en protest- bevægelse mod den såkaldte sorte, hvor man her i stedet skulle tage barnet alvorligt og respektere barnet. Denne bevægelse blev kaldt reformpædagogik, fordi den ville ændre og omforme pædagogikken. Reformpædagogikken var udtryk for en samlet bevægelse baseret på en lang række pædagoger og psykologer: Som bl.a. Frôbel, italieneren Maria Montessori (1870-1952) Som var meget rystet over, at se den måde børnene blev behandlet på, og gik derfor imod samfundet ved, at sætte barnets læring i fokus. Reformpædagogikken forsatte med at præge den danske pædagogiske diskussion til langt op i 1960;erne hvor der var særlig fokus på 3 forskellige pædagogiske teorier. Indlæringspædagogik, vækstpædagogik (Kritisk, frigørende pædagogik).
Menneskesyn
Maria Montessori baggrund er naturvidenskabelig denne teori understøttes af observationer og resultater fra mange undersøgelser. Men hendes holdninger grunder mest ud i den humanistiske retning, da hun har en, subjekt holdning og tilgang til mennesket. Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser, og som også er parat til at tage ansvar for sine Beslutninger. Det vil sige, at alle børn fra alle sociale lag skulle have lige rettigheder til opdragelse og dannelse. Hun mente også at barnet skulle opdrages som et selvstændigt individ. Barnet skal ikke stoppes i deres leg eller handlinger. Men derimod støttes, og ikke få følelsen af mindreværd eller følelsen af, at man ikke dur til noget. Hun mente derimod at barnet skulle have lov til at udvikle intelligens og koncentration med materialer, som var tilpasset hvert enkelte barn.
(Være sin egen herre) Uden magt. Alle skulle have lige rettigheder til at lære, inkl. udviklingshæmmende. Hun troede på det enkeltes barns ressourcer. Barnet skulle have lov til at udfolde og udvikle sig inden for rimelige rammer, og skulle ikke bremses af de voksnes regler og normer. Hendes teori bygger på, at børn er mere modtagelige for læring i et trivselsmiljø under frihed og selvstændighed. Derfor udviklede hun borde, stole, hylder, m.v. i børnehøjde til børnene i klasselokalet. Hun udviklede endvidere materialer til børnene, der skulle træne deres sanseoplevelser og dermed udvikle deres intellektuelle evner. Her var materialerne skabt til en løsning og ikke til fri fantasi. Denne løsning blev udgangspunkt ud fra hendes teori Trial-and-error Prøve-fejle-metoden. Hun tog udgangspunkt i barnets naturlige behov og interesser. Fantasi, bevægelse, aktivitet og oplevelse skulle sættes højst. (Handlinger: learning by doing.) Miljøets og de materialer der var til stede var alfa omega for resultatet. Børnene skulle være selvhjulpne, og uafhængig af de voksne.
EN VURDERING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS DER ANBEFALES IGENNEM TEKSTEN, SAMT HVILKE AFSPEJLINGER VI KAN SE I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I DAG. (Anette)
Den pædagogiske praksis som teksten anbefaler, er omgivelser som er indrettet til børnene og som føles ”hjemlige”. Små møbler, orden og metodematerialerne tilgængelige for det enkelte barn. Læreren (pædagogen) skal organisere arbejdet, vise barnet tillid til frihed og står til rådighed som vejleder, observatør og ”gådeløser”.
Det kan vi se afspejler sig i mange institutioner i dag, bl.a ved dets indretning med småmøbler og legetøjet der er placeret så børnene selv kan nå det. Meget af børnelegetøjet man ser i dag, er inspireret af Montessoris metode. Pædagogisk er der også i dag en dannelsesidé, med rødder i Montessoris metode om, at børnene skal sanse og opleve verden, som Maurice Merleau-Pontys (1908-1961) filosofi også handler om. Nemlig at børn lærer om sig selv og om verden gennem kroppen, den fænomenologiske videnskabstradition , også kaldet ”learning by doing”. I dag er der en større viden og forståelse for sansernes og kroppens betydning for den kognitive indlæring, end der var dengang.
Der findes også stadig i dag, Montessori børnehaver -og skoler mange steder, overalt i verden.
Litteraturliste:
(u.d.). Hentede 30. maj 2011 fra Den store danske: www.denstoredanske.dk
(u.d.). Hentede 30. maj 2011 fra Leksikon: www.leksikon.org
(u.d.). Hentede 30. maj 2011 fra www.montessori-ami.org: www.montessori-ami.org/montessori/maria.htm
Montessori, M. (1957, 6.udgave). Barndommens gåde. Ringsted: Borgens forlag.
Montessori, M. (1919). Haandbog i Montessori metoden. København: V. Pios Boghandel.
Montessori, M. (1934). Haandbog i Montessori metoden. København: Andr. Fred. Høst & Søns forlag.
Olesen, S. G. Introduktion til pædagogisk teori og praksis.
Studenterportal. (u.d.). Hentede 25. maj 2011 fra www.gsinfo.dk: www.gsinfo.dk/student/?id=165
Thøgersen, U. (2004). Krop og fænomenologi. Academica.
