onsdag den 29. september 2010
Interview - Fys.
Jeg har gennemført et 40 min. interview med børnefysioterapeuten Lotte. Jeg var hel høj, da jeg gik fra mødelokalet. Sikke en masse relevant faglig viden jeg fik med på min diktafon både om fysioterapeutens arbejdsindsats og kompetencer samt det tværfaglige team opbyggelse, rolle og ansvar. Formålet med interviewet er, at få belyst forskellige problemstillinger i forhold til tværfaglig samarbejde med fysioterapeutens fagbriller. Jeg har lavet en transskribtion af mit interview og det tog kun 4 timer og 12 min. God fornøjelse til I andre.
mandag den 27. september 2010
PÆD - Uge 39
Til undervisningen i pædagogik har Susanne Baumann Ravn lavet nogle opgavespørgsmål der skal besvares og lægge ud på vores blog.
• Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med din case?
Tværprofessionelle faggrupper der er relevante at inddrage i arbejdet med min case.
1. talepædagog
2. fysioterapeut
3. psykolog
• Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Jeg har valg, at fordybe mig i fysioterapeuten uddannelse og arbejdsområde. Se: Etikette, Fys.i min blog. Min udfordring er, at se de overlappede kompetencer og fagligheder der er og at få en forståelse for den faggruppes vidensområde.
• Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Ser man på forældrerollen med Andy Højholdt briller, bruger han begrebet aftalefamilier dvs., at familierne er blevet en skal, hvori familielivet kan udfoldes, det skal bare lige aftales. Jeg kan se forældrenes rolle som omsorgsgivere hvor tætte relationer udvikles og hvor man kan dele sorger, glæder, bekymringer. Evner eller magter forældrene ikke give den fornødne omsorg, kan det medføre mistrivsel og senudvikling som det beskrives i min case.
• Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor lige netop disse spørgsmål?
Jeg har valgt mine spørgsmål til en børnefysioterapeut med udgangs punkt i Tema 2. Det tværprofessionelle samarbejde. Endvidere er spørgsmålene udarbejdet ud fra min foreløbige problemstilling til min rapport. Mine spørgsmål til børnefysioterapeuten se; Etikette, pæd. i min blog.
• Din rolle som professionel
• Hvilke værdier er din indsats funderet på?
Mine værdier er at, jeg vil yde en målrettet indsats i mit professionelle arbejdet gennem omsorg, empati, anerkendelse, respekt og forståelse for målgruppen. Tage ansvar, være imødekommende og vise respekt og forståelse i samarbejde med forældre og pårørende. Være åben og ærlig om mine bekymringer og observationer, er jeg i tvivl, vil jeg drøfte mine bekymringer med mine kollegaer, ledelsen, andre faggrupper og måske kommunen.
• Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Jeg føler når dagen er omme, at jeg der er en sammenhæng mellem mine værdier og den konkrete indsats i praksis.
• Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med din case?
Tværprofessionelle faggrupper der er relevante at inddrage i arbejdet med min case.
1. talepædagog
2. fysioterapeut
3. psykolog
• Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Jeg har valg, at fordybe mig i fysioterapeuten uddannelse og arbejdsområde. Se: Etikette, Fys.i min blog. Min udfordring er, at se de overlappede kompetencer og fagligheder der er og at få en forståelse for den faggruppes vidensområde.
• Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Ser man på forældrerollen med Andy Højholdt briller, bruger han begrebet aftalefamilier dvs., at familierne er blevet en skal, hvori familielivet kan udfoldes, det skal bare lige aftales. Jeg kan se forældrenes rolle som omsorgsgivere hvor tætte relationer udvikles og hvor man kan dele sorger, glæder, bekymringer. Evner eller magter forældrene ikke give den fornødne omsorg, kan det medføre mistrivsel og senudvikling som det beskrives i min case.
• Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor lige netop disse spørgsmål?
Jeg har valgt mine spørgsmål til en børnefysioterapeut med udgangs punkt i Tema 2. Det tværprofessionelle samarbejde. Endvidere er spørgsmålene udarbejdet ud fra min foreløbige problemstilling til min rapport. Mine spørgsmål til børnefysioterapeuten se; Etikette, pæd. i min blog.
• Din rolle som professionel
• Hvilke værdier er din indsats funderet på?
Mine værdier er at, jeg vil yde en målrettet indsats i mit professionelle arbejdet gennem omsorg, empati, anerkendelse, respekt og forståelse for målgruppen. Tage ansvar, være imødekommende og vise respekt og forståelse i samarbejde med forældre og pårørende. Være åben og ærlig om mine bekymringer og observationer, er jeg i tvivl, vil jeg drøfte mine bekymringer med mine kollegaer, ledelsen, andre faggrupper og måske kommunen.
• Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Jeg føler når dagen er omme, at jeg der er en sammenhæng mellem mine værdier og den konkrete indsats i praksis.
søndag den 26. september 2010
Interviewguide - Fysioterapeut
Tirsdag d. 28. sep 2010 kl. 12.30 har jeg aftalt at lave et interview med en børnefysioterapeut. Jeg har valgt, at min informants fulde navn og arbejdsplads skal være anonym. Jeg mener det er vigtigt, at min informant personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt.
Interviewspørgsmål
1. Hvordan indholder og udfører du i din daglige praksis, de kerneværdier og kompetencer som din uddannelse kvalificerer dig til som børnefysioterapeut?
2. Hvilken indflydelse har lovgrundlaget for tværprofessionelt samarbejde om tavshedspligt og underretnigspligt på dine handlemuligheder i din hverdag?
3. Hvilken indsats kan du bidrage med i et tværprofessionelt team i forhold til et omsorgssvigtet barn? Hvordan ser du din faggruppes position i et tværprofessionelle team?
4. Hvilke andre faggrupper deler du dine iagtagelser og bekymringer med i arbejdet med et omsorgssvigtet barn?
5. Hvilke fælles faglig viden mener du en pædagog og en fysioterapeut deler i praksis for et omsorgssvigtet barn?
6. Hvordan ser du på professionen pædagog?
7. Hvilke position mener du en pædagog har i et tværfagligt team?
8. Hvad mener du kan fremme/hæmme det tværfaglige samarbejde?
9. Hvordan mener du det tværprofessionelle samarbejder kan styrkes?
10. Hvordan vurderer du din kommunes indsats er i forhold til etablering af de tværfaglige team?
Metode
Jeg har valgt det kvalitative interview med udgangspunkt i den semistrukturerede metode. Der er afsat ca. ½ time og interviewet vil blive optaget på via en diktafon.
Interviewspørgsmål
1. Hvordan indholder og udfører du i din daglige praksis, de kerneværdier og kompetencer som din uddannelse kvalificerer dig til som børnefysioterapeut?
2. Hvilken indflydelse har lovgrundlaget for tværprofessionelt samarbejde om tavshedspligt og underretnigspligt på dine handlemuligheder i din hverdag?
3. Hvilken indsats kan du bidrage med i et tværprofessionelt team i forhold til et omsorgssvigtet barn? Hvordan ser du din faggruppes position i et tværprofessionelle team?
4. Hvilke andre faggrupper deler du dine iagtagelser og bekymringer med i arbejdet med et omsorgssvigtet barn?
5. Hvilke fælles faglig viden mener du en pædagog og en fysioterapeut deler i praksis for et omsorgssvigtet barn?
6. Hvordan ser du på professionen pædagog?
7. Hvilke position mener du en pædagog har i et tværfagligt team?
8. Hvad mener du kan fremme/hæmme det tværfaglige samarbejde?
9. Hvordan mener du det tværprofessionelle samarbejder kan styrkes?
10. Hvordan vurderer du din kommunes indsats er i forhold til etablering af de tværfaglige team?
Metode
Jeg har valgt det kvalitative interview med udgangspunkt i den semistrukturerede metode. Der er afsat ca. ½ time og interviewet vil blive optaget på via en diktafon.
fredag den 24. september 2010
Fysioterapeutens kompetencer
Fysioterapeut uddannelsen defineres i lovteksten ”Lovtidende A” udgivet d. 15. august 2008, Nr. 831. Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi.
Kapitel 1
Formål, struktur og varighed mv.
§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for fysioterapi, kvalificere den studerende inden for teoretisk og klinisk fysioterapi jf. bilag 1.
Stk. 2. Den studerende skal kunne:
1) udføre, formidle og lede fysioterapi i forhold til udredning, diagnostik, behandling, genoptræning, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse og rehabilitering,
2) vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et analytisk perspektiv,
3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund,
4) udvikle og kvalitetssikre fysioterapi, herunder skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde samt
5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.
Klik ind på www.ucl.dk for at se den fulde lovtekst.
Fysioterapeut uddannelsen har en varighed af 3½ år og tilrettelægges inden for en ramme svarende til 120 ECTS-P. Optagelsen og adgangskravene er betinget af, at man har en gymnasial uddannelse, der opfylder adgangskvotienten. I studiets 5. modul er indholdet i undervisningen bygget op omkring et tværprofessionelt samarbejde med studerende fra andre sundhedsuddannelser.
Modul 5
Tværfagligt fællesmodul - tværprofessionel virksomhed
Modulets tema
Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag.
Fokus er på rollen som sundhedsprofessionel samarbejdspartner.
Modulets læringsudbytte
Efter modulet kan den studerende:
• Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning.
• Beskrive retslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde.
• Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring.
• Søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver.
Klik ind på http://www.ucn.dk/Forside/Uddannelser/Fysioterapeut, for at se hele beskrivelsen af fysioterapeut uddannelsen, der udbydes på Professionshøjskolen University College Nordjylland.
Kapitel 1
Formål, struktur og varighed mv.
§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for fysioterapi, kvalificere den studerende inden for teoretisk og klinisk fysioterapi jf. bilag 1.
Stk. 2. Den studerende skal kunne:
1) udføre, formidle og lede fysioterapi i forhold til udredning, diagnostik, behandling, genoptræning, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse og rehabilitering,
2) vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et analytisk perspektiv,
3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund,
4) udvikle og kvalitetssikre fysioterapi, herunder skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde samt
5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.
Klik ind på www.ucl.dk for at se den fulde lovtekst.
Fysioterapeut uddannelsen har en varighed af 3½ år og tilrettelægges inden for en ramme svarende til 120 ECTS-P. Optagelsen og adgangskravene er betinget af, at man har en gymnasial uddannelse, der opfylder adgangskvotienten. I studiets 5. modul er indholdet i undervisningen bygget op omkring et tværprofessionelt samarbejde med studerende fra andre sundhedsuddannelser.
Modul 5
Tværfagligt fællesmodul - tværprofessionel virksomhed
Modulets tema
Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag.
Fokus er på rollen som sundhedsprofessionel samarbejdspartner.
Modulets læringsudbytte
Efter modulet kan den studerende:
• Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning.
• Beskrive retslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde.
• Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring.
• Søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver.
Klik ind på http://www.ucn.dk/Forside/Uddannelser/Fysioterapeut, for at se hele beskrivelsen af fysioterapeut uddannelsen, der udbydes på Professionshøjskolen University College Nordjylland.
onsdag den 22. september 2010
Sundhedstest
"Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære..."
Citat: WHO (1998)
Sjove test ved "Sund BY på hjul."
Mit kondital: 43
Min BMI: 21,7
Godt gået i min alder. (klap dig selv på skulderen)
Citat: WHO (1998)
Sjove test ved "Sund BY på hjul."
Mit kondital: 43
Min BMI: 21,7
Godt gået i min alder. (klap dig selv på skulderen)
mandag den 20. september 2010
PÆD - Uge 38
Da Susanne er sygdomsramt, skal vi skrive vores svar på spørgsmålene fra bogen af Andy Højholdt, ”Den tværprofessionelle praktiker” s. 63, s. 67 og s. 74 i vores blog. Spørgsmålene har udgangspunkt i udviklingskompasset; Det sociologisk og kulturanalytisk udviklingsfelt. Vi har i studiegruppen diskuteret spørgsmålene og deraf efterfølgende:
Spørgsmål til overvejelse s. 63
Hvilken betydning har overgangene i børn og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis?
Når børn og unge skrifter mellem sociale arenaer, skifter de mellem krav og forventninger til deres deltagelse. Overgangene kan være godt for de børn der kan rumme det men for de børn og unge, der ikke er omstillingsparate, kan det skabe en negativ oplevelse af de krav og forventninger hverdagen bringer.
Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomsliv være?
Det kommer an på det enkelte barns/unges ressourcer.
Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag har for børnene og de unge?
Vi må som professionelle være bevist om de udfordringer, som børn, unge og familier stilles overfor. Være opmærksomme, observere, reflekterer og være i dialog med barnet/den unge. (den hermeneutiske spiral)
Hvordan sikre vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Den professionelle skal være opmærksom på, at barnet/ den unge får afsluttet én social arena inden barnet/den unge bevæger sig over i en ny social arena. Det kræver at de professionelle er bevist om uafsluttede tvister, ændret adfærd og kan bidrage til konfliktløsning ved at vise empati og forståelse for det enkelte barn/den unges situation.
Overvej følgende spørgsmål s. 69
Prøv at formulerer et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind (er socialt integreret) – når de betegnes som utilpassede – i den praksis, du kender til.
Bauman anvender begrebet habitat som betegnelse for: ”Den samlede sociale livssammenhæng, mennesket indgår i, og hvor forskellige typer af handlinger er mulige.” Bryder barnet/den unge de krav og forventninger de professionelle har til dem med en uønsket adfærd, fx ved at slå eller bide brydes kontrakten.
Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn eller unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Den professionelle må være bevist om de aktiviteter der sættes i gang, da det kan føre til eksklusion af fællesskabet for et barn/en ung. Efterfølgende kan man analyserer de gennemførte aktiviteter. Blev målsætning opfyldt fx således alle blev inkluderet i det sociale fællesskab. Her kan det tværprofessionelle samarbejde mellem de andre sociale arenaer være gavnligt, da det kan skabe indsigt i de ressourcer barnets/ den unges besidder.
Spørgsmål til overvejelse s. 74
Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.
1. Begrebet social integration kan henvendes med indblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
• Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommede ikke bliver integreret socialt?
Det som kan påvirke barnets/den unges sociale integration, kan være påklædning, adfærd, udseende, deres sociale baggrund. At de ikke kan tilpasse sig de normer og værdier som samfundet stiller til dem, oversættelsesopgaven bliver for stor. Det kan være et barn/en ung begår kriminalitet og får svære ved, at orienterer sig i de sociale arenaer, da de lovlydige vælger de kriminelle fra. Der kan også være usynlige mekanismer så som marginaliseringen.
2. Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/bevare/normalisere individer eller grupper i skoler, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
• Hvordan kan man integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Det kan hjælpe den sociale integration på vej ved at skabe fokus på de positive indbyrdes relationer.
• Hvilke processer kan sættes i værk, således fællesskabet ikke ekskluderer nogen, eller så det fællesskab der allerede er, bevares?
Det kan som professionel handle om at opnå social indsigt og evne til at handle på den indsigt, man har om målgruppens liv også i andre sociale arenaer. Sætter fokus på det liv det enkelte individ lever og udarbejde en kvalificeret og meningsfuld indsats.
Spørgsmål til overvejelse s. 63
Hvilken betydning har overgangene i børn og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis?
Når børn og unge skrifter mellem sociale arenaer, skifter de mellem krav og forventninger til deres deltagelse. Overgangene kan være godt for de børn der kan rumme det men for de børn og unge, der ikke er omstillingsparate, kan det skabe en negativ oplevelse af de krav og forventninger hverdagen bringer.
Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomsliv være?
Det kommer an på det enkelte barns/unges ressourcer.
Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag har for børnene og de unge?
Vi må som professionelle være bevist om de udfordringer, som børn, unge og familier stilles overfor. Være opmærksomme, observere, reflekterer og være i dialog med barnet/den unge. (den hermeneutiske spiral)
Hvordan sikre vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Den professionelle skal være opmærksom på, at barnet/ den unge får afsluttet én social arena inden barnet/den unge bevæger sig over i en ny social arena. Det kræver at de professionelle er bevist om uafsluttede tvister, ændret adfærd og kan bidrage til konfliktløsning ved at vise empati og forståelse for det enkelte barn/den unges situation.
Overvej følgende spørgsmål s. 69
Prøv at formulerer et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind (er socialt integreret) – når de betegnes som utilpassede – i den praksis, du kender til.
Bauman anvender begrebet habitat som betegnelse for: ”Den samlede sociale livssammenhæng, mennesket indgår i, og hvor forskellige typer af handlinger er mulige.” Bryder barnet/den unge de krav og forventninger de professionelle har til dem med en uønsket adfærd, fx ved at slå eller bide brydes kontrakten.
Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn eller unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Den professionelle må være bevist om de aktiviteter der sættes i gang, da det kan føre til eksklusion af fællesskabet for et barn/en ung. Efterfølgende kan man analyserer de gennemførte aktiviteter. Blev målsætning opfyldt fx således alle blev inkluderet i det sociale fællesskab. Her kan det tværprofessionelle samarbejde mellem de andre sociale arenaer være gavnligt, da det kan skabe indsigt i de ressourcer barnets/ den unges besidder.
Spørgsmål til overvejelse s. 74
Begrebet social integration har to perspektiver, som er relevante at have in mente og overveje som tværprofessionel praktiker.
1. Begrebet social integration kan henvendes med indblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
• Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommede ikke bliver integreret socialt?
Det som kan påvirke barnets/den unges sociale integration, kan være påklædning, adfærd, udseende, deres sociale baggrund. At de ikke kan tilpasse sig de normer og værdier som samfundet stiller til dem, oversættelsesopgaven bliver for stor. Det kan være et barn/en ung begår kriminalitet og får svære ved, at orienterer sig i de sociale arenaer, da de lovlydige vælger de kriminelle fra. Der kan også være usynlige mekanismer så som marginaliseringen.
2. Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/bevare/normalisere individer eller grupper i skoler, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
• Hvordan kan man integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Det kan hjælpe den sociale integration på vej ved at skabe fokus på de positive indbyrdes relationer.
• Hvilke processer kan sættes i værk, således fællesskabet ikke ekskluderer nogen, eller så det fællesskab der allerede er, bevares?
Det kan som professionel handle om at opnå social indsigt og evne til at handle på den indsigt, man har om målgruppens liv også i andre sociale arenaer. Sætter fokus på det liv det enkelte individ lever og udarbejde en kvalificeret og meningsfuld indsats.
INFO
Jeg vil hermed gøre opmærksom på, at Mette Lund har sendt os en mail på vores studienet af de overheads der blev vist til "Introduktion til Tema 2 prøven" tirsdag uge 36.
lørdag den 18. september 2010
Tværprofessionel udfordring
Jeg har mange problemstillinger i min case. For at tilgode se Mille bedst muligt må man tage stilling til hvilke andre faggrupper man skal inddrage i det tværprofessionelle samarbejde for, at yde en kvalificeret indsats. Her kan talepædagog, psykolog og fysioterateup være oplagte faggrupper.
Jeg har været heldig at få kontaktet en fysiotetapeut, der er tilknyttet en børnehave hvor jeg er vikar. Hun synes min opgavebeskrivelse lyder rigtig spændende og har sagt ja til at hjælpe mig. Tak Lotte. Lotte er uddannet og arbejder som børnefysioterapeut. Jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde. Mine forventninger er, med udgangspunkt i min case, at få analyseret de problemstillinger der er, gennem en anden faggruppes briller, således jeg bliver klædt godt på til min skriftlige rapport.
Min udfordring er, at tilegne min ny viden med særlig fokus på denne faggruppes ansvar, etik og kerneværdier.
lørdag den 11. september 2010
Lovgivning af betydning for det tværprofessionelle samarbejde
Øvelsesopgave IIS.
Hvad siger loven om underretningspligt?
Serviceloven af d. 1. oktober 2008 LBK nr. 979
Afsnit VIII Administration m.v.
Kapitel 27
Underretningspligt
§ 152
Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller vordende forældre har behov for særlig støtte til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.
§ 153
Velfærdsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller erhvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte.
§ 154
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
§ 155
Hvis en kommune modtager underretning om, at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Det gælder også underretninger om vordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service
§ 1
Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte eller når de i deres virke får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet får behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
Jf. § 1 stk. 1 – 5. Hvis du er lærer, pædagog/pædagogmedhjælper, dagplejer, leder af børneinstitution, skoleleder, praktiserende læge, sundhedsplejerske, jordmoder, psykolog, ansat i PPR eller som SSP med arbejder ved politiet, hører du til dem, som har skærpet underretningspligt.
Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier af d. 5. december 2006. VEJ nr. 99
Jf. pkt. 56
Underretningspligt er en personlig pligt, der gælder både fagpersoner og den almindelige borger, når de pågældende får kendskab til eller har formodning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte.
Øvelsesopgave IIS.
Hvad siger loven om underretningspligt?
Serviceloven af d. 1. oktober 2008 LBK nr. 979
Afsnit VIII Administration m.v.
Kapitel 27
Underretningspligt
§ 152
Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn eller vordende forældre har behov for særlig støtte til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen herom.
§ 153
Velfærdsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller erhvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte.
§ 154
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
§ 155
Hvis en kommune modtager underretning om, at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en bekræftelse af modtagelsen. Det gælder også underretninger om vordende forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service
§ 1
Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte eller når de i deres virke får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet får behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
Jf. § 1 stk. 1 – 5. Hvis du er lærer, pædagog/pædagogmedhjælper, dagplejer, leder af børneinstitution, skoleleder, praktiserende læge, sundhedsplejerske, jordmoder, psykolog, ansat i PPR eller som SSP med arbejder ved politiet, hører du til dem, som har skærpet underretningspligt.
Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier af d. 5. december 2006. VEJ nr. 99
Jf. pkt. 56
Underretningspligt er en personlig pligt, der gælder både fagpersoner og den almindelige borger, når de pågældende får kendskab til eller har formodning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte.
onsdag den 1. september 2010
Case
Mille er 20 mdr. og er begyndt i vuggestuen for 2 mdr. siden. Mille er til barn der har behov for særlig støtte. Hun er følelsesmæssigt omsorgssvigtet og er på alle udviklingsniveauer understimuleret.
Jeg er hendes primærpædagog og mine observationer bekymre mig. Jeg fremlægger mine bekymringer og iagttagelser til et personalemøde og ønsker feedback fra mine kollegaer.
Mille har intet sprog og bruger ingen lyde. Hun kommunikerer med pegefingeren og kropssproget. Mille er stiv i kroppen, går meget usikkert i en bredgående gang og mister let balancen. Jeg har svært ved, at holde dyb øjenkontakt med hende i ret lang tid af gangen og hun gemmer tit sine øjne bag en løftet arm. I lege er hun næsten usynlig. Hun leger med sig selv og opsøger ikke socialkontakt med andre børn eller voksne. Hun reagerer ikke på smerte, når hun slår sig og søger ingen trøst. Kan ofte virker trist og hendes ansigtsudtryk virker nærmest følelsesforladt.
Jeg er hendes primærpædagog og mine observationer bekymre mig. Jeg fremlægger mine bekymringer og iagttagelser til et personalemøde og ønsker feedback fra mine kollegaer.
Mille har intet sprog og bruger ingen lyde. Hun kommunikerer med pegefingeren og kropssproget. Mille er stiv i kroppen, går meget usikkert i en bredgående gang og mister let balancen. Jeg har svært ved, at holde dyb øjenkontakt med hende i ret lang tid af gangen og hun gemmer tit sine øjne bag en løftet arm. I lege er hun næsten usynlig. Hun leger med sig selv og opsøger ikke socialkontakt med andre børn eller voksne. Hun reagerer ikke på smerte, når hun slår sig og søger ingen trøst. Kan ofte virker trist og hendes ansigtsudtryk virker nærmest følelsesforladt.
Abonner på:
Opslag (Atom)